Gårdens udvikling
Gårdens oprindelse og udvikling fra slutningen af 1700 - tallet og frem til i dag.
I 1797, 9 år efter Stavnsbåndets ophævelse, bliver Ejendommen Spøttrup-gård udstykket fra Hovedgården Sneumgård. Ejeren af Sneumgård Hack Kampmann sælger gården på auktion til Niels Mortensen.
Tre år senere, i 1800, køber Frands Mogensen gården for 1000 rigsdaler. Her benævnes gården for første gang ”Nybro”.
Navnet Nybro stammer med sikkerhed fra en eller flere broer der har været opført ved det tidligere vadested umiddelbart sydøst for gårdens stuehus.
På daværende tidspunkt, lang tid før det første dige ved Vadehavet blev opført, var høj vandstand i engene, med deraf følgende ødelæggelser, ikke usædvanligt om vinteren. Der hersker imidlertid lidt usikkerhed om hvornår broen egentlig forsvinder.
En kilde, kirkebogen, siger at det skete allerede i 1821, en anden siger 1823.
Hvis man gennemgår stormflodshistorien, ser man at der i 1825 var en meget voldsom stormflod med højvande på 5,33 meter over dansk normal nul (DNN), kun overgået ved stormfloden i 1634 – 6,01 DNN og senest i 1999 med 5,50 meter.
Uanset det upræcise årstal for broens forsvinden, er det derfor meget sandsynligt at der ikke eksisterer en bro efter 1825. Og når alt kommer til alt er kirkebogens årstal nok det mest præcise.
Branden
Det efterfølgende år for Frands Mogensens overtagelse, i 1801, brænder gården ned. Historien om selve brandårsagen har altid haft et mere eller mindre mytisk præg.
Det fortælles nemlig, at der blev bagt til barselsgilde i den store ovn og her skulle en kat øjensynligt være kommet for tæt på ilden eller gløderne. Som følge heraf gik der ild i kattens pels og den løb, den lange vej, op på loftet og antændte stråtaget og gården gik op i lys lue. Om katten var sort eller ej siger historien intet om! Ingen mennesker kom noget til ved branden.
At den helt grundlæggende årsag til branden netop var åben ild i en indendørs bageovn virker derimod mere end sandsynligt. Ikke mindst taget i betragtning, at man ved genopførelsen af gården vælger at bygge et separat ovnhus i haven. Som en reminiscens står ovnhuset dér den dag i dag.
Året efter branden opføres gården som en tolænget gård. Årstallet og initialerne FMS (Frands Mogens Søn) og HAD (Hanne Anders Datter) blev opsat på stuehusets vestgavl og er bevaret.
Gårdens udvikling frem til 1924
Frands Mogensen køber i 1812, 4 engparceller i Tøvtløs eng i Allerup. 5 år senere, i 1817, tilkøbes endnu to parceller.
I 1826 overtager Mogens Frandsen som næste ejer gården og den vurderes nu til 1505 rigsdaler. 4 år efter, i 1830, dør Mogens Frandsen kun 29 år gammel. Han efterlader sig 2 sønner og sin kone Mette Hansdatter, der venter deres tredje barn.
Mette bliver allerede samme år gift igen med Mads Mortensen. De to får ingen børn sammen. Mads køber i 1834 en nabogård som lægges ind under Nybro. Mads og Mette bor på Nybro til 1867. I 1867 dør Mads Mortensen. Mette arver og da hendes ældste søn Frands er død under treårskrigen i Slesvig, bliver det Hans, min tipoldefar, der overtager gården. Mette får aftægt på Nybro. Hun dør i 1883 og bliver begravet på Sneum kirkegård, hvor Mads i forvejen ligger. Deres gravsted er bevaret den dag i dag.
I mange år går livet sin vante gang på gården, på godt og ondt. Først i 1886 bliver den nuværende tredje længe bygget til. Længen skal fungere som lade og hestestald. I den forbindelse etableres også et mindre dige der skal beskytte mod stormflod. Indtil ca. 1895 er bygningerne i røde sten. Først herefter får gården sin nuværende fremtoning.
Hans Mogensens ældste søn Frands, min oldefar, overtager gården i 1895. Da vurderes gården til 14.000 kr. incl. løsøre. I 1896 fremgår det første gang af regnskabsbøgerne, at man modtager betaling for mælk, leveret til Ålbæk Andelsmejeri.
Både i 1909 og 1911 var der igen store stormfloder. Der har sikkert også været nogle imellem disse og de ovenfor omtalte, men 1909 og 1911 er beskrevet i vores egne annaler. Begge gange skyller vadehavet ind over landet og ødelægger afgrøderne. Mange husdyr og nogle mennesker drukner også i den forbindelse. På Nybro flygter gårdens folk op på loftet, sammen med dyrebørn og andre smådyr. De større dyr blev i stalden og kunne klare sig ved at holde hovedet oven vande. At vandet har stået højt, er i dag synligt i stuen ved flere markeringer på et dørgerigt.
Min Farfar og Farmor
I 1924 overtager, min farfar, Hans Martin Mogensen driften af gården. Det sker i første omgang som forpagter. Først i 1927 bliver Hans Martin Mogensen ejer af gården. Den har nu et jordtilliggende på 40 tdr. land. Året efter overtagelsen bliver Hans Martin gift med Helga Hejn. Helga dør allerede 2 år senere og de to når ikke at få nogen børn sammen. I 1934 møder Hans Martin så Thyra Madsen. Hun er fra Brande og uddannet sygeplejerske. De bliver gift i 1935. Fra 1936 til 1948 får de 5 børn sammen. Inge, Frands, Stine, Kristian og Kirsten.
I 1946 bliver stalden moderniseret og der bygges en lade til. Laden er i dag taget ned. I perioden fra 1927 - 1966 vokser gården yderligere ved tilkøb af engjord i henholdsvis Sneum eng og Tøvtløs. Den er nu på 60 tdr. land.
I 1966 dør min farfar Hans Martin Mogensen. Min farmor driver med hjælp, selv gården videre indtil 1972, med grise og planteavl. Herefter overtager min far, Kristian Nybro Mogensen gården. Min farmor bliver dog boende på gården helt frem til 1989.
Mine Forældre
Min far driver gården med planteavl. Staldene er efterhånden blevet utidssvarene og da han også arbejder som maskinmester, er tanken om dyrehold ikke aktuel.
I 1979 køber mine forældre, nabogården på Spøttrupvej 4. Her flytter vi ud og de to gårde drives nu sammen.
I 1983 bliver Nybro, af Esbjerg Byfond, præmieret for god bevarelse. Selvom gården på dette tidspunkt fremstår som meget forfalden, er selve gårdmiljøet dog stadigvæk godt bevaret.
I 1985 foreslår Esbjerg Museum at Nybro, sammen med 5 andre gårde, bliver fredet. Forslaget begrundes bl.a. med at gården er en af de ældste grundmurede gårde i Sydvestjylland.
Året efter indstiller Det Særlige Bygningssyn gården til fredning pga. ”bebyggelsens særlige bygningskulturelle værdi” som det beskrives. Under den efterfølgende høring over fredningsforslaget anbefaler Esbjerg Kommunes Miljø- og planlægningsudvalg også, at en fredning gennemføres, og i februar 1987 træffer Planstyrelsen så beslutning om fredning.
Ejerne på daværende tidspunkt, mine forældre, har støttet fredningen og været med i processen helt fra begyndelsen. Uden deres store engagement og velvilje havde det ikke været muligt. Det er ligeledes mine forældre som skal have hele æren for en meget omfattende restaurering af gården, så den i dag fremstår helt færdigistandsat både udvendig og indvendig.
I 1990 bliver gården på Spøttrupvej solgt og det meste af jorden lægges ind under Nybro. Nybro er nu på ca. 100 tdr. eller ca.49 ha. Den 1.4 1990 flytter mine forældre selv ind på gården. Min Farmor er på dette tidspunkt flyttet i hus i Bramming.
I 2004 køber jeg en andel af gården. Dele af produktionen på gården har siden 2000 været under omlægning til juletræsproduktion.
01.01 2010 køber jeg den resterende andel af gården.
- det var gårdens udvikling, som jeg har fået den fortalt...
Hans Martin Mogensen
Gårdens oprindelse og udvikling fra slutningen af 1700 - tallet og frem til i dag.
I 1797, 9 år efter Stavnsbåndets ophævelse, bliver Ejendommen Spøttrup-gård udstykket fra Hovedgården Sneumgård. Ejeren af Sneumgård Hack Kampmann sælger gården på auktion til Niels Mortensen.
Tre år senere, i 1800, køber Frands Mogensen gården for 1000 rigsdaler. Her benævnes gården for første gang ”Nybro”.
Navnet Nybro stammer med sikkerhed fra en eller flere broer der har været opført ved det tidligere vadested umiddelbart sydøst for gårdens stuehus.
På daværende tidspunkt, lang tid før det første dige ved Vadehavet blev opført, var høj vandstand i engene, med deraf følgende ødelæggelser, ikke usædvanligt om vinteren. Der hersker imidlertid lidt usikkerhed om hvornår broen egentlig forsvinder.
En kilde, kirkebogen, siger at det skete allerede i 1821, en anden siger 1823.
Hvis man gennemgår stormflodshistorien, ser man at der i 1825 var en meget voldsom stormflod med højvande på 5,33 meter over dansk normal nul (DNN), kun overgået ved stormfloden i 1634 – 6,01 DNN og senest i 1999 med 5,50 meter.
Uanset det upræcise årstal for broens forsvinden, er det derfor meget sandsynligt at der ikke eksisterer en bro efter 1825. Og når alt kommer til alt er kirkebogens årstal nok det mest præcise.
Branden
Det efterfølgende år for Frands Mogensens overtagelse, i 1801, brænder gården ned. Historien om selve brandårsagen har altid haft et mere eller mindre mytisk præg.
Det fortælles nemlig, at der blev bagt til barselsgilde i den store ovn og her skulle en kat øjensynligt være kommet for tæt på ilden eller gløderne. Som følge heraf gik der ild i kattens pels og den løb, den lange vej, op på loftet og antændte stråtaget og gården gik op i lys lue. Om katten var sort eller ej siger historien intet om! Ingen mennesker kom noget til ved branden.
At den helt grundlæggende årsag til branden netop var åben ild i en indendørs bageovn virker derimod mere end sandsynligt. Ikke mindst taget i betragtning, at man ved genopførelsen af gården vælger at bygge et separat ovnhus i haven. Som en reminiscens står ovnhuset dér den dag i dag.
Året efter branden opføres gården som en tolænget gård. Årstallet og initialerne FMS (Frands Mogens Søn) og HAD (Hanne Anders Datter) blev opsat på stuehusets vestgavl og er bevaret.
Gårdens udvikling frem til 1924
Frands Mogensen køber i 1812, 4 engparceller i Tøvtløs eng i Allerup. 5 år senere, i 1817, tilkøbes endnu to parceller.
I 1826 overtager Mogens Frandsen som næste ejer gården og den vurderes nu til 1505 rigsdaler. 4 år efter, i 1830, dør Mogens Frandsen kun 29 år gammel. Han efterlader sig 2 sønner og sin kone Mette Hansdatter, der venter deres tredje barn.
Mette bliver allerede samme år gift igen med Mads Mortensen. De to får ingen børn sammen. Mads køber i 1834 en nabogård som lægges ind under Nybro. Mads og Mette bor på Nybro til 1867. I 1867 dør Mads Mortensen. Mette arver og da hendes ældste søn Frands er død under treårskrigen i Slesvig, bliver det Hans, min tipoldefar, der overtager gården. Mette får aftægt på Nybro. Hun dør i 1883 og bliver begravet på Sneum kirkegård, hvor Mads i forvejen ligger. Deres gravsted er bevaret den dag i dag.
I mange år går livet sin vante gang på gården, på godt og ondt. Først i 1886 bliver den nuværende tredje længe bygget til. Længen skal fungere som lade og hestestald. I den forbindelse etableres også et mindre dige der skal beskytte mod stormflod. Indtil ca. 1895 er bygningerne i røde sten. Først herefter får gården sin nuværende fremtoning.
Hans Mogensens ældste søn Frands, min oldefar, overtager gården i 1895. Da vurderes gården til 14.000 kr. incl. løsøre. I 1896 fremgår det første gang af regnskabsbøgerne, at man modtager betaling for mælk, leveret til Ålbæk Andelsmejeri.
Både i 1909 og 1911 var der igen store stormfloder. Der har sikkert også været nogle imellem disse og de ovenfor omtalte, men 1909 og 1911 er beskrevet i vores egne annaler. Begge gange skyller vadehavet ind over landet og ødelægger afgrøderne. Mange husdyr og nogle mennesker drukner også i den forbindelse. På Nybro flygter gårdens folk op på loftet, sammen med dyrebørn og andre smådyr. De større dyr blev i stalden og kunne klare sig ved at holde hovedet oven vande. At vandet har stået højt, er i dag synligt i stuen ved flere markeringer på et dørgerigt.
Min Farfar og Farmor
I 1924 overtager, min farfar, Hans Martin Mogensen driften af gården. Det sker i første omgang som forpagter. Først i 1927 bliver Hans Martin Mogensen ejer af gården. Den har nu et jordtilliggende på 40 tdr. land. Året efter overtagelsen bliver Hans Martin gift med Helga Hejn. Helga dør allerede 2 år senere og de to når ikke at få nogen børn sammen. I 1934 møder Hans Martin så Thyra Madsen. Hun er fra Brande og uddannet sygeplejerske. De bliver gift i 1935. Fra 1936 til 1948 får de 5 børn sammen. Inge, Frands, Stine, Kristian og Kirsten.
I 1946 bliver stalden moderniseret og der bygges en lade til. Laden er i dag taget ned. I perioden fra 1927 - 1966 vokser gården yderligere ved tilkøb af engjord i henholdsvis Sneum eng og Tøvtløs. Den er nu på 60 tdr. land.
I 1966 dør min farfar Hans Martin Mogensen. Min farmor driver med hjælp, selv gården videre indtil 1972, med grise og planteavl. Herefter overtager min far, Kristian Nybro Mogensen gården. Min farmor bliver dog boende på gården helt frem til 1989.
Mine Forældre
Min far driver gården med planteavl. Staldene er efterhånden blevet utidssvarene og da han også arbejder som maskinmester, er tanken om dyrehold ikke aktuel.
I 1979 køber mine forældre, nabogården på Spøttrupvej 4. Her flytter vi ud og de to gårde drives nu sammen.
I 1983 bliver Nybro, af Esbjerg Byfond, præmieret for god bevarelse. Selvom gården på dette tidspunkt fremstår som meget forfalden, er selve gårdmiljøet dog stadigvæk godt bevaret.
I 1985 foreslår Esbjerg Museum at Nybro, sammen med 5 andre gårde, bliver fredet. Forslaget begrundes bl.a. med at gården er en af de ældste grundmurede gårde i Sydvestjylland.
Året efter indstiller Det Særlige Bygningssyn gården til fredning pga. ”bebyggelsens særlige bygningskulturelle værdi” som det beskrives. Under den efterfølgende høring over fredningsforslaget anbefaler Esbjerg Kommunes Miljø- og planlægningsudvalg også, at en fredning gennemføres, og i februar 1987 træffer Planstyrelsen så beslutning om fredning.
Ejerne på daværende tidspunkt, mine forældre, har støttet fredningen og været med i processen helt fra begyndelsen. Uden deres store engagement og velvilje havde det ikke været muligt. Det er ligeledes mine forældre som skal have hele æren for en meget omfattende restaurering af gården, så den i dag fremstår helt færdigistandsat både udvendig og indvendig.
I 1990 bliver gården på Spøttrupvej solgt og det meste af jorden lægges ind under Nybro. Nybro er nu på ca. 100 tdr. eller ca.49 ha. Den 1.4 1990 flytter mine forældre selv ind på gården. Min Farmor er på dette tidspunkt flyttet i hus i Bramming.
I 2004 køber jeg en andel af gården. Dele af produktionen på gården har siden 2000 været under omlægning til juletræsproduktion.
01.01 2010 køber jeg den resterende andel af gården.
- det var gårdens udvikling, som jeg har fået den fortalt...
Hans Martin Mogensen
gammel skolevej 40
dk-6731 tjæreborg
cvr 19983838
dk-6731 tjæreborg
cvr 19983838